Lav vægt og stor styrke kombineres med store spændevidder

AFINO88® forskallings- og armeringsplader har ligesom HODY® pladerne sin oprindelse i Benelux landene, og glimrer ved sine helt specielle egenskaber når det gælder frit spænd hvor lav vægt og stor styrke kombineres med store spændevidder.

AFINO88® forskallings- og armeringsplader kan anvendes i både erhvervs og boligbyggeri og kan under normale omstændigheder klare spændevidder op til 8000 mm, og i specielle tilfælde mere.

EGENSKABER

AFINO88® forskallings- og armeringsplader anvendes som insitu støbte beton dæk, og er velegnede etageadskillelser hvor der ønskes store spændevidder.

AFINO88® forskallings- og armeringsplader kan monteres med kun 140 mm beton, og er særdeles velegnede til indskudte etagedæk.

AFINO88® forskallings- og armeringsplader er også særdeles velegnede til etage adskillelser hvor gulvvarme har høj prioritet.

Udover de mange fordele AFINO88® forskallings- og armeringsplader har som produkt, er der enkel og hurtig montering på byggepladsen.

Lyd

I nybyggeri med træ eller stål og ved renoveringsopgaver kan der etableres gode lydforhold ved anvendelse af AFINO88® Forskallings- og Armeringsplader.

Ekstra tiltag til en optimal løsning er anvendelse af Sylomer® trinlydsstrimmel, som adskillelse af AFINO88® plade og vederlag. Har man ikke plads til denne løsning foreslår vi vores Sonus trinlydsmåtte, som udlægges på betonen, hvorefter slutbelægning kan monteres.

Begge lydprodukter er med dokumenteret dæmpende effekt af trin- og luftlyd.

Til en konstruktion med Sylomer® udlagt under AFINO88® plader, vil Eftex kunne rådgive om hvilken Sylomer® der passer til det enkelte projek med hensyn til lastevne og lydkrav.

For nærmere detaljer omkring lyddæmpning af etageadskillelser se under Sylomer® og Sonus , eller kontakt venligst Eftex.

Tilbehør

Til AFINO88® forskallings- og armeringsplader findes et udvalg af tilbehør, der er med til at lette arbejdsprocesserne.

AFINO88® PE bølgeklods

Skumprofil til tætning i enderne af AFINO88® pladen på undersiden. Udført i sort polyethylen kunststof.
Bølgeklodser af polyethylen leveres i stykker á 61,8 cm (5 x 8,8 x 61,8 cm).

AFINO88® kantprofiler

Kantprofilets højde skal være tilpasset den aktuelle betontykkelse.
Kantprofilets bredde er også afhængig af betontykkelsen og skal være min. 210 mm bred.
Kantprofilerne skal fastholdes til pladerne med stropper (som galvaniseret og kraftigt hulbånd).

Standardprofiler er hhv. 150 mm, 200 mm og 250 mm

Ved skrå snit i AFINO88® pladen kan et specialfremstillet U-profil 88 x 88 x 1,5 mm anvendes.

Ved specialprofiler skal påregnes ekstra leveringstid ca. 2 uger.

Pris

Eftex ApS forhandler sine produkter igennem trælaster og byggemarkeder i Danmark, og priser skal rekvireres hos den enkelte trælast. Eftex ApS stiller sig gerne til rådighed med hensyn til teknisk rådgivning.